Som det eneste sted i verden kan du overnatte midt i et rovfugleshow, nemlig i vores luksushus, Ørnereden.
Efter lukketid er du og din familie de eneste gæster på rovfugleshowet. Jeres naboer er ørne og ugler, krybdyr og eksotiske insekter og måske endda råvildt, fasaner og nattergalen.
I kommer med en dyrepasser bag kulissen og siger hej til alle dyrene fra store til små – og prøver selv at træne en rovfugl. Mærk gyset, når du får øjenkontakt med en ørn, eller suset, når en falk lander på din arm.
Sid i foldene og lyt til dyrenes gumlen. Hør ørne skræppe og nattergalen synge. Se på stjerner fra terrassen og hold øje med flagermusene i luften.
Få en vild naturoplevelse, du aldrig glemmer – og del den med dem, du elsker. Vi har plads til hele familien i Ørnereden.