Så er det August

Så er den højeste højsæson overstået og vi er nu i august. Dette betyder bestemt ikke at vi keder os her på stedet. det er nemlig nu at vores unger fra i år snart begynder at skulle ud og hilse på vores gæster.

Vi er allerede i fuld gang og håber på at den første er klar til at flyve for publikum om ca 14 dage.

Spændende.

Husk at åbningstiderne nu er ændret. Du kan se mere her på sitet. 

Skøn juli- allerede nu

Endelig kom solen og med den en masse gæster. De første par uger af juli blev skudt solidt igang af vores familiedag, og nu er højsæsonen rigtigt igang.

Mange gæster både store og små valfarter til og ser de smukke fugle.

Og er man virkelig heldig kan man komme helt tæt på.

Fantastisk Familiedag

Hvor var det fedt.

Vi havde en super god dag med masser af mennesker og oplevelser.

Vi prøver igen på torsdag med et endnu større opmøde af attraktioner og oplevelser.

Det bliver så sjovt...

Kom og vær med..

FAMILIEDAG- EN NY MULIGHEDFOR OPLEVELSER

Familiedage på Bornholms Rovfugleshow

Pris for at være her hele dagen:

Voksne: 90 kr

Senior: 80 kr

Børn: 60 kr

 

Ny mulighed for oplevelser

En skøn duft af grillet okse, lam og skovgris fra Den Bornholmske Gårdbutik’s grill, blander sig med duften af nybagte pandekager, brændte mandler og friskbrygget kaffe. Imens maden tilberedes går du rundt blandt boder med bornholmske produkter og videre til endnu en af dagens aktiviteter for hele familien. Måske skal du se på pileflet, måske skal du høre om biavl, eller på skydebanen, eller på snapsetur, eller til ponytræk, eller….?

Temaet for familiedagene er: ”Natur og mennesker i samspil” og du kan opleve alt dette for den samme pris som til et dagligt show.

Bornholms Rovfugleshow er altid klar til at prøve nye spændende koncepter - til gavn og glæde for gæsterne.

Normalt har Rovfugleshowet åbent en time før show og en halv time efter show.

Men den 4/7 og den 11/7 holdes der åbent hele dagen fra kl. 10.00 – 17.30.

Foruden dagens to rovfugleshows vil der på disse dage være shows og formidling fra en række indbudte aktører som vil være med til at krydre gæsternes oplevelser.

 

Boder:

Den Bornholmske Gårdbutik

Pandekagedamen

Mam Mam Mandler

Kaffe express

Frostholm Vine

Mamrelund frugt, grønt og pileflet

Biavlerforeningen, formidling og salg

Danmarks Jægerforbund, elektronisk skydebane

Buejægerne, buebane

 

Program:

10.00             Dørene åbnes + Boderne er åbne

10.00-11.00   Formidlings-aktiviteter

11.00-12.00   Rovfugleshow

12.00-12.30   Opvisning af hyrdehunde på arbejde

12.30-13.30   Ponytræk v. Bornholms Rovfugleshow

13.30-14.30   Snapseurte-tur med naturvejlederen       

14.00-14.30   Formidlings-aktiviteter

14.30-15.30   Ponytræk v. Stutteri Liselund

14.30-15.00   Formidlings-aktiviteter

15.00-15.30   Green Horse opvisning

15.45-16.00  Der lægges spor til Schweisshund

16.00-16.45   Rovfugleshow

16.45-17.00   Schweisshund på spor

17.30             Boderne + Dørene lukker

 

Hvornår skal man komme?

Der er åbent hele dagen og man kan bare møde op. Men en del aktiviteter vil være programsat. Tidspunkter for programsatte aktiviteter vil fremgå af program på hjemmesiden.

De øvrige dage i ugen følger naturligvis sommerens program for shows – til dem som ønsker at koncentrere sig om rovfugle og den daglige formidling.

 

 

 

 

Sikker nærkontakt med rovfugle og ugler

Sæsonnen er for alvor igang og fuglene er i toptræning

Vores Ørkenhornugle Imhotep er stadig en stjerne og nyder at komme tæt på vores gæster. Helt tæt på.

Sider