Menneske og natur – rovfuglene i kulturhistorien

Mennesket er en del af naturen. Men vi har også i hele menneskets udviklingshistorie skilt os ud og forsøgt at gøre os til herre over naturen. Op igennem historien har vi med udgangspunkt i forskellige religioner og livsopfattelser set på naturen og vores forhold til den, på mange forskellige måder. Vi har både frygtet og beundret naturens skabninger. Og vi har opdigtet sagn og legender om både eksisterende og ikke eksisterende skabninger.
I det næste vil vi koncentrere os om rovfuglene - og vi vil se på nogle af de mange måder man har set på rovfuglene igennem de sidste 4-5 tusind år.

Griff ca. 3500 f.Kr.
En grif er et fabeldyr med krop som en løve og hoved, hals og vinger som en ørn. Griffen er et af de mest kendte fabeldyr i verden og et af de ældste – den har været kendt i over 6000 år.
Griffen bevogter typisk skatte og hellige steder. Den holder sig mest til øde områder, som fx ørkner. De gamle ægyptere kendte godt til griffen og betragtede den som et virkeligt dyr.
Der findes faktisk flere slags griffe:
1. Løvegriffen - den har løveforkrop og hoved - men vinger og bagkrop som en ørn. Denne grif tog specielt perserne til sig.
2. Slangegriffen - den har løveforkrop (dog ofte skællet) og løveforben, men har for det meste fuglebagben. Dens hoved har horn og er slangeagtigt og det sidder på en stærkt slynget hals.
3. Fuglegriffen - med forkrop som en ørn og bagkrop som en løve. Dette er den type grif, man ser mest i Europa. Som type er den urgammel og forekommer fx på en 5.000 år gammel seglsten fra Susa i det vestlige Iran.
Griffe anvendes flere steder i logoer og våbenskjolde. Nogle har ment at det er den man ser i Bornholms Regionskommunes våbenskjold – men I hører mere om dette senere.

Horus 3000 f.kr.
Lige fra den historiske tids begyndelse er falkeguden Horus blevet forbundet med kongedømmet i Egypten. Kongen var Horus og Horus var kongen. Han var også himlens og solens gud.
I gamle indskrifter fortælles en myte om falke- og solgudens grundlæggelse af landet i den mytiske urtid, mens alt endnu lå oversvømmet.
Horus var en af de vigtigste guder i det gamle Egypten. Hans hellige fugl var falken. Han blev ofte afbildet med menneskekrop og falkehoved. I de gamle Egyptiske hieroglyffer er et billede af en falk blevet forbundet med ordet ”gud”.

De første falkonerer blandt nomadefolk på Asiens stepper 2000 f.Kr.
Samspillet mellem rovfugle og mennesker er sandsynligvis opstået ved at man så hvor effektive rovfuglene var til at finde deres bytte. En rovfugl kan, med sit gode syn, afsøge et meget større område end mennesker kan. Hvis man var hurtig, kunne man måske nå hen og jage den vilde rovfugl væk efter at den havde nedlagt byttet – men inden den havde spist det. Når først mennesket havde opdaget fuglenes gode jagtegenskaber – var det oplagt også at prøve at holde dem som tæmmede dyr, så man kunne sende dem ud at jage for sig. Man lærte snart at udnytte rovfuglenes forskellige jagtteknikker. Nogle rovfugle fanger oftest byttet i luften eller slår ned på det med stor kraft. Nogle kan glide lavt over landskabet og igennem skoven, for så pludselig svinge ned på sit bytte. Og nogle er mestre i at udnytte opadgående luftstrømme til at svæve på. De kan således fra høj højde lede efter bytte på et meget stort område af gangen.
Alt efter om man ønsker at fange bytte i luften, i skoven eller afsøge et stort område kan man altså udnytte fuglenes forskellige jagtteknikker og træne dem i forhold til dette. Man mener at tæmmede og dresserede rovfugle blev taget i brug første gang hos nomadefolk på Asiens stepper. Fra Kina har man bevis på at man allerede for 3000 år siden benyttede falke som gaver – altså må man have haft tæmmede rovfugle.

Athene 500-tallet f. kr.
Gennem mange århundreder har ugler haft ry for at være kloge. Det skyldes måske at kirkeuglen i den græske mytologi var gudinden Athenas hellige fugl. Athena var klogskabens gudinde. Hun lagde navn til Grækenlands hovedstad Athen. Netop i Athen har man fundet mønter fra 500-tallet f. kr. med motiver af ugler.
En anden kendt græsk gud – nemlig Zeus havde en ørn som sin hellige fugl.

Romerne ca. år 0
Det romerske rige var i mange år stort og dominerende i Europa. Ørnen symbolisere magt, ædelhed, styrke og mod for romerne. Når den romerske hær drog i krig gik en soldat foran hver legion (en gruppe af soldater) med en såkaldt ”standart” – et felttegn som var kendetegnende for legionen. I toppen af standarten sad der en ørn.
Det romerske ord for ørn var ”aquila”. Dette ord bruges i dag som det videnskabelige navn for medlemmer af ørnefamilien.

Falkejagt kommer til Europa/Norden ca. år 300,- e. Kr.
Falkejagt kom til Europa i forbindelse med nogle store folkevandringer omkring 300 e. kr..
Paulinus som var biskop i Clemont (Frankrig) i år 400 e. kr. beskriver falkejagten og nævner at det er noget som alle unge adelsmænd skulle opnå indsigt i.
Den nyeste forskning i Sverige viser at rige folk i slutningen af 400-tallet havde tætte forhold til falkoneri. Dette ses b.la. ved at der er fundet en række menneske-grave hvori der også var rovfugleknogler. Det var meget almindeligt at give smykker, dyr, våben osv. med som gravgaver.

Ask Yggdrasil ca. 450 e.Kr.
I nordisk mytologi er Ask Yggdrasil verdenstræet, der fra krone til rod går gennem verdens tre planer: himmel, jord og underverden. Det står midt i verden som en slags verdenssøjle.
Træet er et samlende symbol for hele kosmos, - altså for ordenen i verden. Det er ifølge flere tekster et evigt-grønt asketræ.
Ved træets rødder er der tre brønde. Ind under Asgård findes nornernes brønd, Urds brønd; her samles aserne hver dag for at holde ting, og med vand fra brønden overrisler nornerne træet. Mimers brønd er ved den anden rod, der vokser ind under Jotunheim, jætternes sted. Mimer drikker sig hver dag visdom til med vand fra brønden.
Den tredje brønd hedder Hvergelmer og findes ved den rod, der vokser ind over dødsriget Hel i Niflheim.
Dragen Nidhug gnaver af træets rødder. På træets grene går fire hjorte og napper af de nye skud. På Valhals tag står geden Heidrun og spiser af Yggdrasils blade, og fra dens yver flyder ikke mælk, men mjød til de faldne krigere som nu bor i Valhal. På stammen piler et egern, Ratatosk, op og ned og bringer nyt fra rødderne til toppen.
Øverst i træet sidder en vældig, altvidende ørn. Oven på den sidder høgen Vederfølner (”den som er bleget af vind og vejr”).
Hele verdensbilledet bliver altså overvåget at to rovfugle…
Og når Ragnarok har hærget og jorden er gået under og genopstået, beskrives der i en tekst som hedder ”Vølvens Spådom” hvordan en ørn flyver højt over et stykke ny, ren natur.

Det fortælles også at Odin – høvdingen over alle guderne, kunne tage form som en ørn og flyve omkring og se hvad der foregik. Og Freja – kærlighedsgudinden, var ejer en fugleham, der gør den der bærer den, i stand til at tage form af enhver fugl og flyve mellem verdnerne. Den blev kaldt Valshamr, hvilket kan oversættes til "høgens ham", "falkeskind".
Alt i alt kan vi altså se at dem som skabte myterne havde både betragtet og beundret rovfuglenes evner til at se verden i ”fugleperspektiv”.

Sankt Bavon 655 e.Kr.
Da Europas befolkning blev kristne, var det den katolske kristendom som blev den mest udbredte. En vigtig del af den katoske tro knytter sig til troen på helgener. Havde man problemer bad man ikke nødvendigvis direkte til gud. Man bad derimod til en relevant helgen. Denne kunne så sørge for at man fik den hjælp som man (måske) havde fortjent. Man mente at alle havde en personlig helgen som kunne hjælpe med personlige spørgsmål og en erhvervs-helgen som kunne hjælpe med de jobrelaterede problemer man måtte have.
Falkonerernes helgen og beskytter var, og er stadig, Sankt Bavon. Han levede i Belgien i 600-tallet. I sin ungdom var han en af de unge, smarte og rige godsejere i Midteuropa. Han levede livet og havde ikke meget respekt for andre mennesker. Ofte ser man ham afbilledet som en ung officer med rustning, sværd og med en falk på hånden.
Den første oktober år 655 blev han imidlertid dømt til døden efter en anklage om at han skulle have stjålet en grønlandsfalk. Men da han blev ført til retterstedet kom falken pludselig ned fra skyerne og beviste derved hans uskyld. Derfor blev han falkonerernes beskytter.
Legenden fortsætter med at fortælle, at da hans kone døde en alt for tidlig død, fortrød han sit vilde liv. Han gav alt sin rigdom til de fattige og viede sit liv til kirken. Han endte sine dage som eneboer ude i skoven. Men katedralen i Gent i Belgien bærer hans navn – og her ligger han også begravet.

Bayeux tapet
Fra vikingetid og helt op til 1800-tallet var det meget populært at gå på jagt med rovfugle hos alle konger, fyrster osv. i hele Europa. Omkring år 1000 e. kr. og frem efter, dukker falkejagten oftere og oftere op på kunstværker, kalkmalerier og i skriftlige kilder.
Vi ser her en lille del af Bayeuxtapetet.
Bayeuxtapetet er et 70 meter langt broderet tæppe som i tegneserieform fortæller historien om den engelske konge Edward Bekenderen (1033 - 1066), som giver jarl Harald Godwinson ordre til at rejse til Vilhelm Erobreren i Normandiet (nordlige Frankrig) for at bekræfte det løfte, som Edward i 1052 havde givet Vilhelm – nemlig at Vilhelm kan overtage Englands trone efter hans død. Tapetet viser, hvordan Harald aflægger troskabsed til Vilhelm og derefter rejser hjem.
Hjemme i England er Edward imidlertid syg og dør den 5. januar 1066. Harald Godwinson bliver tilbudt - og accepterer - at overtage tronen efter ham. Da Vilhelm hører det, bliver han rasende og beslutter at invadere England for at overtage tronen som det var blevet ham lovet. Tapetet viser detaljeret de mange forberedelser før angrebet, sejladsen til Hastings med en flåde af skibe, mænd og heste. Landgangen, plyndringen, forberedelser og selve "Slaget ved Hastings". – Under slaget dør Harald og Wilhelm sejrer!
Bayeuxtapetet menes at have været færdigt ved indvielsen af domkirken i Bayeux i år 1077.
De første 10-15 meter af tapetet hvor man følger Haralds rejser til og fra Normandiet bliver Harald ofte afbilledet med en falk på hånden. – Det har altså været et meget vigtigt statussymbol!

Skibby kirke kalkmaleri
Et andet eksempel på rovfugle i kunsten ser vi i et middelalder kalkmaleri fra Skibby kirke på Sjælland. Her har man også valgt at have falke med på billedet som et symbol på høj status.
Når I kommer til Bornholms Rovfugleshow kan I i udstillingen se en kopi af kalkmaleriet fra Skibby kirke. Og hvis I også skal til Bornholms Middelaldercenter kan I på stormandsgården, blandt mange spændende malerier, se et større kalkmaleri med en rig stormand med en falk på armen. – Dette billede er også inspireret fra Skibby kirke.

Knivskæfte
I middelalderens Danmark kunne smukke knive også være et statussymbol. På Ring kloster ved Skanderborg har man bla. fundet dette knivskæfte fra 1300-tallet. Personen har helt tydelig en falk på hånden. Knivskæftet er lavet af elfenben. Kombinationen af motiv og materiale viser at det har været en meget rig person som ejede kniven.

Våbenskjold
Som tidligere nævnt har krigere fra urgammel tid udsmykket deres faner og skjolde med farver og figurer. Eksempelvis Romerrigets regimentsmærker.
Forskellige symboler var praktiske når man under kampen skulle kende forskel på folk, - og så mente man at de kunne give bæreren held og styrke ligesom en slags amulet.

Brugen af symboler på våbenskjolde som præsentation af en ridder eller en slægt udviklede sig stærk i 1100-1200-tallet i forbindelse med udviklingen af de Europæiske adelsfamilier.
I forbindelse med ridderturneringernes opblomstring i 1200-tallet begyndte især franske herolder (det var dem som styrede turneringerne) at systematisere våbenskjoldenes udformning og fastsætte regler for brugen af våbenskjolde. Læren om brug af våbenmærker og våbenskjolde kalder man ”heraldik”.

Der tillægges de forskellige farver forskellige værdier: troskab, mod og visdom m.m..
Diverse udsmykninger med dyr og tegn blev flittigt brugt. Næsten alt kan optræde som heraldisk figur. Meget udbredte heraldiske billeder var brugen af løver, leoparder, ørne, m.v.. Ørne var et af de mest populære symboler. - Ligesom de flere hundrede år tidligere symboliserede magt, ædelhed og styrke for de romerske legionærer havde de nu samme symbolværdi for middelalderens adelsslægter.
Vi ser her et typisk middelader-motiv på et skjold.

Bornholms regionskommune
Også i nyere tid kan vi finde denne slags motiver på våbenskjolde og logoer.
I Danmarks rigsvåben fra 1669 findes Bornholms våbenmærke til erindring om bornholmernes dåd ti år tidligere hvor de med list fik svenskerne ud fra Hammershus. Senere forsvandt det bornholmske våben igen fra rigsvåbenet af ukendte årsager.
I 1942 opstod den tanke, at man gerne ville have et rigtigt heraldisk våben igen. Man søgte om tilladelse, og på et amtsrådsmøde kunne amtmanden meddele:
”Den 18. september 1942 på Indenrigsministeriets derom fremlagte forestilling har det behaget Hans Majestæt Kongen at approbere det hertil indsendte våben til brug for Bornholms Amtskommune. - En tobenet, hornet guld-lindorm med løftede vinger i blåt felt”. - Det var nemlig dette som var Bornholms mærke!!!
I 2003 ved sammenlægningen af kommuner og amt, ønskede man at modernisere det eksisterende våben og bruge det som element i logoet for den nye kommune - Bornholms Regionskommune.
Da våbenskjoldet som beskrevet ovenfor, hører til de våbenmærker, som Kongehuset har benyttet, skulle ændringerne ikke blot godkendes af Rigsarkivet, men også godkendes af Hendes Majestæt Dronningen.
Bornholms Regionskommune søgte således Rigsarkivet og Hendes Majestæt Dronningen om tilladelse til at anvende det let moderniserede våben i det nuværende logo, og tilladelsen fra Dronningen kom i februar 2003.
Der er ofte snak om, hvorvidt fabeldyret er en drage, lindorm eller grif. I 1992 er fabeldyret beskrevet således:
”Fabeldyret kaldes snart en drage og snart en lindorm. Betegnelsen grif, som også ses anvendt, menes at være ukorrekt. Ludvig Holberg betegner dragen eller lindormen som ”det gamle, baltiske våben” og den kan således symbolisere Bornholms nære samkvem med de baltiske kyster og folkeslag i bredeste forstand gennem over tusind år.”
I daglig tale omtales fabeldyret nu som ”Dragen”.
Ud over et lidt ørnelignende næb – er der ikke meget rovfugl over dette fabeldyr. Men det viser at symboler ikke bare var noget man kunne vælge for sjov – det var skam noget man tog meget alvorligt. Og det er det skam stadig!!!

Hvordan ville Jeres skoles eller Jeres personlige våbenskjold se ud hvis du skulle lave sådan et? Hvilke dyr ville I bruge? I kan finde inspiration til billeder og regler for heraldik (sammensætning af motiver og farver m.m.) på internettet.

Presentfalke
Presentfalk betyder ”gavefalk”. Som nævnt var det fra vikingetid og helt op til 1800-tallet meget populært at gå på jagt med rovfugle hos alle konger, fyrster osv. i hele Europa. Særligt falkene fra Norge, Island og Grønland var meget eftertragtede. Da det netop var muligt for den danske konge at skaffe disse fugle blev presentfalke (altså gaver) en vigtig måde at skaffe venskaber, handelsforbindelser og udenrigspolitiske forbindelser ude i hele Europa. Ikke kun alle de Europæiske lande fik leveret falke - også Sultanen af Marokko og kejserinden af Rusland og flere andre modtog falke fra Danmark. Danmark kom således virkelig på verdenskortet som et land som alle andre lande gerne ville have gode forbindelser til.
Rovfuglene blev ikke kun foræret bort. Der blev også handlet med falke på kryds og tværs af landegrænserne.
Fugle fra hele Skandinavien blev via den kongelige danske falkonergård sendt videre ud til modtageren. Og herfra styrede man også et omfattende netværk af fangsthytter og skibs-transporter fra bla. Island.

Pyntefalke og falkonergård
Som billedet her viser lod Frederik III’s dronning Sofie Amalie (1628-85) sig afbilde med en falk – det var nemlig hotteste mode!!! For flere fornemme folk ved hoffet var det lige så vigtigt at blive set med en falk, som det i modeverdenen i dag er at blive set med den rigtige designer-taske. Men for Sofie Amalie var der ikke bare tale om en pyntefalk. Hun var interesseret i falkoneri og var med til at oprette en falkonergård på Frederiksberg. Her blev det danske kongehus egne falke passet og trænet. Og det var også her det omfattende arbejde med presentfalke blev koordineret.


Falkonergården, som der her er en tegning af, eksisterer ikke længere. Men den dag i dag ser vi stadig navne som Falkoner Allé og Falkoner Centret på Frederiksberg.

Og på Frederiksberg kommunes våbenskjold (også kaldet ”byvåben”) ses stadig tre smukke hvide falke med røde falkehætter på.

Indiansk totempæl --> 1800 e.Kr.
Ørne, falke og ugler var også vigtige som symboler på magt, visdom og ædelhed på det amerikanske kontinent. Det mest kendte symbol på dette, er vel nok totempælen. Det er betegnelsen for en træpæl, hvori der er udskåret forenklede figurer. Udskæring af de op til 10 m høje pæle er noget man specielt ser blandt Nordamerikas nordvestkystindianere. Traditionen med at lave totempæle nåede sit højdepunkt i 1800-tallet. Motiverne henviser til personers eller klaners skytsånder, en slægts våbenmærker eller historiske og mytologiske fortællinger. Pælene rejstes til ære for afdøde eller levende personer af høj rang. Denne rejsning af totempæle blev udført i forbindelse med store ceremonier og var en vigtig begivenhed i en slægts historie.
Ikke kun de udskårne fuglefigurer var vigtige for indianerne. Fjer, var også vigtige i forbindelse med kunst, hovedbeklædninger, drømmefangere og lignede.

Rovfugle i krigstjeneste - falke mod duer
Trænede fugle har i løbet af historien været brugt til meget andet end direkte jagt.
Brevduen har fløjet med meddelelser for mennesket i mange tusinde år. Fra oldtidens Lilleasien har man vidnesbyrd om, at brevduen blev benyttet som budbringer i både fredstid og krigstid. Inskriptioner i Egypten fortæller, at brevduen blev holdt som husdyr og brugsdyr for 5.000 år siden. Militært udnyttede egypterne også brevduens færdigheder. I vagttårne langs grænserne anbragte de kurve med specielt opdrættede brevduer, der skulle kunne tilbagelægge store strækninger med beskeder til Farao, så han kunne holde sig orienteret om eventuelle trusler mod riget.
Ved arkæologiske udgravninger har man fundet stentavler med reglementer og anvisninger, der fortæller, hvordan brugen af brevduer var sat i system som posttjeneste mellem Bagdad og byerne i Syrien i 1100-tallet. Middelalderens korsfarere gjorde også brug af brevduer i krigstjeneste.
Under 1. Verdenskrig blev brevduer igen anerkendt som et hurtigt og pålideligt signalmiddel for de engelske tropper. I løbet af 1915 blev brevduetjenesten overdraget til Ingeniørtroppernes telegrafenheder (Royal Engineers Signal Service), hvor særlige duefolk (funktionsbetegnelsen var Pigeoneer) nu tog sig af tjenesten.
De allierede tropper - og herunder navnlig englænderne - brugte også brevduer som budbringere under 2. Verdenskrig. Når den trådløse radio svigtede, var det i stedet duerne der bragte de afgørende beskeder hjem fra fronten. Engelske bombefly medbragte duer, der kunne flyve tilbage med de overlevendes position, hvis et fly skulle havarere, og engelske ubåde kunne benytte brevduer, når de var inden for 300 kilometer fra land. Også panservogne, der skulle bryde gennem fjendens linjer, havde brevduer med i tilfælde af, at radioforbindelsen blev ødelagt. De amerikanske styrker alene trænede 54.000 duer til krigstjeneste.
Som modsvar trænede tyskerne de fødte duedræbere - nemlig falke - og placerede dem på strategiske steder, i kampen mod de bevingede budbringere. Ligeledes anvendte de engelske tropper naturligvis også falke til at opfange tyskernes duer.
Men der var også en sørgelig konsekvens af falkenes evne til at fange duer. Da englænderne netop brugte brevduer til at sende meddelelser over Den Engelske Kanal mellem England og Frankrig frygtede man at den vilde bestand af vandrefalke som levede langs den engelske kyst ville fange disse duer. Derfor var den engelske regering nødt til at lave en særlov som tillod at man bekæmpede falkene. Over 600 vandrefalke blev skudt og et stort antal reder, æg og unger blev ødelagt. Loven blev afskaffet efter krigen – men da var bestanden af engelske vandrefalke mere end halveret.

Rovfuglene gør stadig krigstjeneste
Ved flere lufthavne i verden benyttes rovfuglene til at holde landingsbanerne fri for de fugle som ellers ville risikere at støde ind i fly som lander og letter.
I krigen i Afghanistan var der ved militærlufthavnen i Bagram tidligere store problemer da den ligger lige på mange fugles trækrute. Fra 2009 har US AirForce ansat lokale afghanske falkonerer til at skræmme uønskede fugle væk fra området. Ikke nok med at der spares store summer af penge – sikkerheden er også kraftigt forøget for de mange fly.

Naturvejleder-uglen
At være naturvejleder vil sige at man har gennemgået en uddannelse som gør at man er i stand til at fortælle og undervise andre om naturen. Naturvejledernes logo er en ugle. Uglen forbindes jo netop ofte med visdom. Uglen er i dette tilfælde sammensat af de gamle kinesiske tegn yin og yan. Disse tegn står blandt andet som symbol for en tolkning af naturens herligheder.

Harry Potter 2011 e.Kr.
Når vi i dag skal lave nye opdigtede historier lader vi os ofte inspirere af vores rigtige historie og af myterne og fabeldyrene fra vores forhistorie. Vi genanvender de gamle ideer om at visse dyr symboliserer mod, magt, klogskab osv..
I Harry Potters eventyrverden vrimler det med ugler, griffer, slanger, edderkobber, drager og mange andre skabninger. – Kan du komme i tanker om andre historier, bøger eller film, hvor man har ladet sig inspirere af forhistoriens tro og fortællinger – og hvor man endnu en gang har brugt dyrene og måske især rovfuglene og uglerne som symbol?

Bornholms Rovfugleshow
I løbet af 1800 tallet holdt man stort set op med at gå på jagt med falke i Danmark. – Andre jagtteknikker med bla. krudt-skydevåben var blevet mere populære. I Mellemøsten og Asien - hvor det hele jo startede - har man dog beholdt de gamle traditioner og teknikker helt op til nutid. Falkoneri har haft så stor betydning for kulturhistorien at den nu er kommet med på det der hedder ”Verdensarv-listen”. Verdensarv-listen bliver lavet af UNESCO, FN's organisation for uddannelse, videnskab og kultur. Det er en liste over de vigtigste natur- og kultur forekomster i verden. – I kan selv prøve at undersøge Verdensarv-listen nærmere på internettet og evt. finde ud af hvilke steder i Danmark som er med på listen.
Nu om dage er der igen blevet større interesse for falkoneri i den vestlige verden – og altså også i Danmark. I mellemtiden er der, af hensyn til de vilde fugle, kommet en række love og regler her i landet.
Alle rovfugle og deres æg er fredede hele året. – Så man kan ikke bare gå ud at fange sig en rovfugl. Man må som udgangspunkt faktisk ikke holde danske arter af rovfugle i fangenskab i Danmark.
Men når man ellers har diverse tilladelser og godkendelser på plads, må man gerne holde udenlandske opdrættede rovfugle i fangenskab i Danmark. Disse skal microchippes og have udtaget blodprøver til en DNA-test så man kan kontrollere hvor de kommer fra.
Danmark er et af de få lande i verden hvor det ikke er tilladt at gå på jagt med rovfugle. Derfor bliver de der er holdt i fangenskab mest brugt til formidling om rovfuglene og deres fantastiske egenskaber.
Når I kommer til Bornholms Rovfugleshow vil I få meget mere fortalt om rovfugle. Og I kan stille spørgsmål om hvordan det er at være falkoner.