Falkonerknude

Øvelse: Bind en falkonerknude med én hånd
De fleste af os kan binde en god knude som holder – men vi bruger bare som regel begge hænder til dette.
Når man som falkoner skal hente eller placere en fugl ved blokken eller buen (det kalder man den træklods eller metalbue som fuglene sidder på) har man jo en fugl på den ene hånd. Derfor er det nødvendigt at kunne binde en sikker knude med én hånd. Og det er vigtigt at knuden kan løsnes igen – også med én hånd.
Aller bedst er det hvis man kan gøre det, uden at se på knuden. – Det svarer til at man kan være mere opmærksom på den fugl man har på hånden eller eventuelle andre fugle, mennesker, dyr osv. omkring hvor man er.

I denne øvelse skal du prøve at binde en falkonerknude med én hånd.

Du skal bruge
Noget reb/snor (f.eks. flagline)
Et bordben eller andet du kan binde omkring
En pc med internetadgang

Sådan gør du
Gå ind på nedenstående film og se hvordan man binder en falkonerknude – og gå så i gang med at øve dig!
Hvem kan gøre det hurtigst? Eller uden at se?